En ny undersøgelse viser, at den nyligt udrullede spillelov langt fra har den ønskede virkning. Både eksperter og politikere kræver en opstramning af lovgivningen.

Af: Simon Herping Stie Olesen, Anders Lang Jensen og Kristian Schlüter

“Jeg synes godt nok, at det er voldsomt.”

Sådan lyder den klokkeklare dom fra en ludomanibehandler på baggrund af en ny undersøgelse, der afslører store huller i en ny spillelov, som trådte i kraft den 1. oktober 2023.

Loven skulle blandt andet være med til at stoppe spilafhængige danskere i at gamble i fysiske butikker. Meget tyder dog på, at sikkerheden mildt sagt er mangelfuld. 

I videoen ovenfor kan du se undersøgelsens resultater, og hvordan den blev til.

Manglende kontrol

Loven indebærer, at det kræver et såkaldt spilkort – et personligt id, som skal scannes ved en separat stander, når et væddemål placeres – for eksempelvis at oddse på en fodboldkamp i kiosker og butikker. 

Kortet skulle blandt andet være med til at forhindre personer, der har udelukket sig selv fra at oddse gennem det danske udelukkelsesregister, ROFUS, i at gamble, hvorfor det heller ikke er tilladt at benytte sig af andre spilkort end sit eget.

En ny undersøgelse viser dog, at det stadig er yderst nemt for spilafhængige at omgå reglerne for spilkortet – eller Spil-id, som det også kaldes.

Redaktionen har sendt to spiludelukkede personer rundt i 50 forskellige forhandlere af Danske Spil i Aarhus og Aalborg. Her har de forsøgt at lægge et væddemål med et lånt spil-id for at teste kontrollens omfang.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at ikke en eneste af de 50 forhandlere tjekkede nogen form for identifikation på de spiludelukkede testpersoner, og de fik altså lov at lægge et væddemål i samtlige butikker, selvom de på papiret var ludomaner og tilmeldt ROFUS.

Samtidig afslører en rundspørge blandt samtlige danske statsstøttede behandlingssteder for ludomani, at spilafhængige hyppigt omgår den nye lovgivning. 

7 ud af de 14 behandlingssteder fastslår således, at de i høj grad oplever, at deres spilafhængige klienter finder en måde at snyde med spilkortet på.

Christian de Gier er ludomanibehandler hos behandlingscenteret Tjele i København, som er en af de syv behandlingssteder, der i høj grad oplever snyd med spil-id’et blandt deres klienter. Han kan sagtens genkende undersøgelsens resultater. 

“Det sker, at ludomanerne omgår loven. De klienter, der kommer ind nu, siger, at selvom de har været i ROFUS, er det nemt at låne andres kort, og at kontrollen er meget sparsom, ligesom undersøgelsen tydeligt viser,” siger han. 

Selvom Christian de Gier ved, at spilafhængige har for nemt ved at oddse med andres Spil-id, efterlader undersøgelsens resultater ham chokeret.

“Jeg synes godt nok, at det er voldsomt. Jeg troede ikke, det var muligt 50 forskellige steder uden at blive tjekket. Jeg er overrasket over, at det også er gældende i de store butikskæder og ikke kun de små kiosker,” fortsætter han.

– Det er meganemt

En af dem, der selv har fundet ud af, hvor nemt det som ludoman kan være at omgå reglerne, er 26-årige Michael Krohn fra Sønderborg.

Michael har været ludoman, siden han var 13 år gammel, og Danske Spils krav om Spil-id, som har været gældende siden 2020, har langt fra været en barriere, der var svær at overkomme for ham.

“Jeg har flere gange lånt mine venners spilkort og også engang stjålet min stedfars. Det var jo mega nemt, fordi det bare er at scanne en stregkode ved standeren, der står langt fra kassen,” fortæller han og påpeger også, at han aldrig er blevet tjekket for id.

Michael landede sin første store gevinst på hans konfirmationsdag. Selv kan han ikke huske så meget andet fra dagen, end at en Brøndby-sejr sikrede ham 2.800 kroner oveni konfirmationspengene.

Siden er beløbene blevet større og større. Fra fire-cifrede til både fem og seks-cifrede.

Alarmerende udvikling

Lovgivningen om det nye krav om spilkort kommer efter en periode med en stor stigning i antallet af spilafhængige. Ifølge Spillemyndigheden havde knap en halv million danskere i 2022 et pengespilsproblem. Det er mere end en fordobling siden 2016.

Samtidig er antallet af personer, som frivilligt har udelukket sig fra spil gennem ROFUS, mere end tredoblet siden 2017. Tallet rundede 40.000 i 2023.

Især blandt unge mænd stiger tallene i disse år i en alarmerende grad. Ifølge behandlingscenter Tjele udgør mænd 90 procent af alle i behandling. Her er aldersgruppen 18-29 år den klart største. 

En af de unge mænd, der nu har været på begge sider af ludomani-behandlingsbordet, er 23-årige Marcus Mossalski, som er spilfri ludoman og i dag er en af de førende debattører mod spilindustrien. Blandt andet sidder han med i Ungespilpanelet, som er nedsat af Skatteministeriet.

Han råber nu vagt i gevær på baggrund af undersøgelsens resultater.

“Undersøgelsens resultater viser, at initiativet er bedre på papiret, end det er i den virkelige verden,” indleder han og fortsætter:

“Psykologisk er det for mange ludomaner impulsive tanker, der får dem til at spille, og når det er så nemt at komme uden om reglerne, og barrieren er så lav, så er der langt kortere til handling. Jo nemmere det er at få et tilbagefald, jo større er chancen for, at man får et.”

– Pludselig har jeg smidt 5000 kroner 

Den spontane ageren på impulsive tanker kender Michael Krohn bedre end de fleste.

Siden han efter niende klasse tog et sabbatår og fik en fast løn, som ubeskåret finansierede hans gamblingrus, har ludomanien haft ham i et stramt jerngreb. Og den impulsive styring af hjernen gør det uhyggeligt svært at løsne.

“Når tanken om at spille kommer, kan jeg ikke slå den væk igen,” fortæller han og fortsætter:

“Jeg kan stå nede på tankstationen og have bestemt mig for, at jeg kun skal spille for 500 kroner, men så opdage en kamp, der har så meget potentiale, at den er meget mere værd end det. Og når jeg så går derfra, har jeg lagt 5000 i stedet.”

Michaels historie er langt fra den eneste af sin slags. De impulsive tanker er et af ludomaniens helt store kendetegn. 

For mange kan det ende katastrofalt, når man først mister styringen med spillet. Det siger klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus, Thomas Marcussen:

“Ludomani er kendetegnet ved en høj grad af kontroltab. Når man er i krise, så er spillet det, man går til. Hvis man så taber penge, så er løsningen at spille endnu mere. Spillet bliver en måde at distancere sig fra alle de tanker og følelser, som præger en.”

Ofte er det de store økonomiske tab, man forbinder med ludomani. Ifølge Thomas Marcussen er der dog nogle personlige konsekvenser, som kan være meget værre, når afhængigheden tager over.

“I værste fald går det ud over ens tætteste relationer, når gambling er alt, hvad man tænker på. Vi møder folk, hvor kæresten er gået, eller man har nogle børn, som ikke længere vil se en.”

Glemmer næsten kæresten og børnene

For Michael Krohn er det især i relationen til sin familie, han har kunnet mærke alvoren af konsekvenserne. Især hans kæreste og to børn på henholdsvis fem og to år er blevet tilsidesat i de perioder, hvor han har været allerdybest nede i ludomanien.

“Jeg glemmer nærmest, at jeg har en kæreste, og at jeg har børn, jeg skal hente i børnehaven senere. Når kuponen er lagt, er der intet andet, der betyder noget,” fortæller han og tilføjer, at kæresten langt fra altid har kunnet se igennem fingrene med hans spillevaner.

“Det kan ikke tælles på to hænder hvor mange gange, hun er skredet fra mig. Hun er selvfølgelig blevet voldsomt skuffet og ked af det, når jeg igen havde brugt alle mine penge på kuponer, når de kunne være blevet brugt på regninger, der skulle betales.”

Ifølge Thomas Marcussen kan det potentielt gå virkelig galt, når det også begynder at gå dårligt uden for ludomanernes spilleboble. For selvom gamblingen som regel er roden til de mange problemer, så bruges den også ofte som lappeløsning.

“Det er jo desværre sådan, at man spiller videre, selvom der er negative konsekvenser. Spillet er ofte det håndtag, man har at dreje på i krise, fordi man ikke mærker alle de følelser, der er forbundet med omkostningerne, når man spiller,” forklarer han.

Selvom Michael nu i 13 år har været skiftevis inde og ude af ludomaniens onde cirkel, så er han og kæresten stadig sammen den dag i dag. Hans seneste tilbagefald var i oktober 2023.

Et ligegyldigt lovbrud

Vi ville gerne have forelagt Spillemyndigheden vores undersøgelser og høre, hvilke retningslinjer butikker skal følge i forhold til tjek af id på personer, som oddser i butikker. De har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar:

“Ved mistænkelig spiladfærd skal de ansatte i butikkerne kontrollere, at det anvendte spilkort tilhører spilleren selv. Der er dog ikke en pligt til at kontrollere alle kunder. Reglen er i bekendtgørelsen om landbaserede væddemål § 5, stk. 3”

Spillemyndigheden forklarer videre, at målet er at beskytte udsatte personer mod at blive fanget af spil, men for netop den gruppe personer findes der nemme smuthuller i lovgivningen, som undersøgelsen tydeligt viser.

Men selvom det er nemt, er det ikke nødvendigvis konsekvensfrit at omgå lovgivningen.

At bruge en anden persons Spil-id til at oddse i butikker er en overtrædelse af straffelovens paragraf 174. Loven omfatter brugen af andres id, som for eksempel kørekort eller i dette tilfælde spilkort. Den maksimale straf for denne overtrædelse er 6 måneders fængsel.

For visse ludomaner er det dog ikke utænkeligt at bryde loven for at kunne få sit fix. Ifølge tal fra Center for Ludomani har 25 procent af alle ludomaner begået kriminalitet for at anskaffe sig midler til at spille for.

Derfor giver Marcus Mossalski heller ikke meget for, at truslen om en eventuel straf skulle afskrække nogen.  

“Det er fuldstændig ligegyldigt, om der er tale om et lovbrud. Det er ikke en begrænsning, man kan bruge til noget som helst, at ludomaner skal begå små lovbrud for at få lov at spille. Sådanne moralske og etiske spørgsmål er de langt ude over,” konstaterer han.

Han anerkender dog, at der ligger et ansvar hos den enkelte for, at man ikke bryder loven, men det kræver i første omgang en opstramning af lovgivningen.

“Når man sælger et produkt, som beviseligt er afhængighedsdannende, i en butik, så har man et ansvar overfor samfundet, men det kan selvfølgelig være svært, hvis ikke politikerne har lavet en ordentlig lovgivning,” mener han.

Som at trække vodka i en automat

Rundspørgen blandt alle statsstøttede ludomaniklinikker i Danmark taler sit tydelige sprog om, hvor nemt det er at omgå reglerne for at spille med andre personers spilkort. 8 ud af 14 klinikker mener i høj grad, at det er for nemt at snyde med reglerne for Spil-id. 

Desuden er det behandlingsstedernes klare ønske, at lovgivningen strammes op, og at der tilføjes flere reguleringer på området.

En af dem, som blev spurgt i rundspørgen, er psykolog og ludomanibehandler Sofie Rosholm, der arbejder ved klinikken Mindwork i København. Hun var ikke overrasket, da hun blev fremlagt undersøgelsernes resultater.

“Det kommer desværre ikke rigtig bag på mig. Jeg ved godt, vi aldrig får det helt vandtæt, men det kunne være så godt med et Spil-id uden så store huller.”

Sofie Rosholm behandler selv mange patienter, som har brugt bekendtes spilkort til at oddse i fysiske butikker. Ifølge hende er det alt for nemt at komme udenom de gældende regler for kortet.

Rosholm mener, at der skal ske en ændring i tankegangen om salg af spil. Både i butikkerne, men også fra politisk hold:

“Salg af spil skal tages lige så alvorligt som salg af alkohol og cigaretter. Man skal ikke have lov at stå og rutte med det selv ved en stander i butikken. Man kan heller ikke bare trække en vodka i en automat. Det undrer mig, at man ikke sidestiller det på politisk niveau.”

Netop det undrer også Marcus Mossalski, som især mangler én form for identifikation på det fysiske spilkort.

“Hvorfor i alverden er det ikke påkrævet, at der skal være billed-id på kortet? Det virker jo som et halvfærdigt produkt, når det kunne være ligesom vores kørekort for eksempel. Det, synes jeg, er en klokkeklar fejl af lovgiverne og mangel på ansvar,” siger han.

Vil til forhandlingsbordet

Carl Valentin, der er forbrugerordfører i SF, vil ikke kalde lovgivningen for en halv løsning. Han var i sin tid med til at forhandle loven igennem, og selvom han ikke køber Mossalskis skarpe kritik fuldstændig, mener han stadig, at undersøgelsen giver stof til politisk eftertanke – og handling.

“Det er nogle ret opsigtsvækkende resultater. Det er jo helt afgørende, at spilkortet har en effekt, og at man ikke kan snyde med det. Med de tal, undersøgelsen viser, i forhold til hvor nemt det er at snyde, så har man helt klart et problem,” siger Carl Valentin.

“Ludomaner er afhængige, og derfor vil der også være nogle, der er klar til at snyde. Der skal vi hjælpe og sikre, at man ikke spiller, selvom man er i ROFUS. Det skal have den samme effekt som en alkoholiker på antabus,” fortsætter han.

Flere beder om skarpere kontrol i de fysiske butikker samt et billed-id på spilkortet, som der ikke er på nuværende tidspunkt. Det vil gøre det sværere at bruge andres spilkort, og sådan en løsning er på ingen måde utænkelig ifølge Carl Valentin.

“Jeg synes, det kunne give mening at se på, om mere id-kontrol er nødvendig. Og jeg vil ikke afvise, at der skal et billede på selve spilkortet,” siger han.

Det var på papiret et stort skridt i kampen mod ludomani, da den daværende socialdemokratiske regering i november 2021 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne færdiggjorde den politiske aftale om spilkortet.

Det brede flertal, der dengang lancerede lovgivningen, skal ifølge SF-politikeren nu igen sætte sig rundt om bordet på Christiansborg i forsøget på at forbedre lovgivningen.

“Det er oplagt, at vi nu sætter os sammen med aftalepartierne og drøfter, hvordan man kan forbedre det her, for det nytter ikke noget, at det er så nemt at snyde.”

“Der ligger et politisk ansvar, når vi har implementeret en lovgivning, som ikke virker efter hensigten. Så jeg synes, at vi som politikere har et ansvar for at evaluere og se, om vi skal stramme op og kræve billed-id eller lignende,” slutter Carl Valentin.

Spil og gambling, herunder loven om spilkortet, hører under Skatteministeriets ansvarsområde. Derfor har vi også forsøgt at komme i kontakt med skatteminister, Jeppe Bruus, for at forholde ham undersøgelsens resultater og kritik fra forskellige parter. Skatteministeriet har dog afvist vores forespørgsel.